Hvert år får vi altid en masse lækker mad og oplevelser sammen. Her vil jeg fortælle om nogle af dem.

Spaghetti carbonara – på vores terrasse i Taormina

En af de hyggeligste madoplevelser vi har haft sammen som familie, var sidste år hvor vi havde en terresse med udsigt udover Isola Bella. Min far lavede den lækreste spaghetti carbonara, med lokale råvarer. Det var en velsmagende og lækker ret, som vi sad og nød sammen, med den gode udsigt ud over Isola Bella.

Ristorante Il Barcaiolo Taormina

En lille hyggelig restaurant, som ligger lige ved siden af stranden Castelluccio.

Vi satte os ind, og min far, bror og jeg valgte at vi ville gerne dele noget fisk ( hvilket i også kan se på billedet). Det smagte helt fantastisk! Smagen af frisk fisk, som lige er blevet grillet, og så har fået et sprøjt citron er bare så god! Da vi så blev færdige med den lækre fiks ville vi også gerne have lidt dessert. Vi vælger at spørge efter menukortet, men tjeneren viser os “bare” et køleskab hvor vi bare kunne vælge hvilke desserter vi gerne vil have.

Alle de desserter vi fik var virkeligt gode, men min yndlings var en dessert med en crumble bund, vanilje- og citron creme i midten, og på toppen en syrlig og blød citrongelé. Det er nok en af de bedste desserter jeg har fået på Sicilien.

L’Arco – pizza slices og arancini i verdensklasse Taormina

En nem aften- eller middagsmad on the go. De har flere forskellige små retter/snacks, men deres pizzaslices og arancini er verdensklasse! De har 5-6 forskellige smage arancini og mindst lige så mange forskellige pizzaslices. De er virkeligt lækre, og de er bare fyldt med god smag ned til den mindste krumme.

Ristorante Aurora – Lipari

En lille restaurant som ligger nede på stranden i Acquacalda på Lipari. Jeg husker ikke så meget omkring hovedretten vi fik, men deres dessert er en jeg ikke glemmer lige foreløbig!

Jeg fik den “fisk” som i kan se på billedet. Fisken var lavet af chokolade og den var fyldt med papayagelé. Min far fik også en lækker budding, som i også kan se:) Det er helt klart et sted vi skal hen igen, især med den gode udsigt ud over havet ved Acquacalda.

Taverna Paradiso – San Vito Lo Capo

En af de bedste pastaretter jeg har fået på Sicilien! De laver deres pasta “busiata” hjemmelavet, og overhælder den med deres pesto trapanese, som er en tomatpesto, med hvidløg og mandler. Så tilsætter de lidt brødkrummer og kartoffel. Det er en ret de laver i Trapani Området, og den skal virkelig prøves! Taverna Paradiso har også andre lækre pastaretter, og det er et hyggeligt lille sted.

Sicily – Pizzeria & Lounge Bar Siracusa

Vi gik forbi dette sted, da vi gik nede i gaderne af Siracusa. Vi fandt dette pizzasted som så vildt hyggeligt sted. Vi sætter os ned og ser så deres menukort. Det er anderledes end de traditionelle italienske pizzaer, og du kan bl.a. få din pizza med hamp i. Dette er nok en af de bedste pizzaer jeg har fået, sprød bund,og lækkert fyld. Min pizza var med nebrodi skinke, æg og mozzarella. Perfekt kombi som jeg varmt kan anbefale!

Mine bedste sicilianske madoplevelser

Signe


Datteren i familien fra årgang 2002. Signe har været med i USA 4 gange, masser af gange i Italien, Prag og Tyskland. Går i skole og bruger masser af tid på håndbold.


Post navigation


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.