Når vi nærmer os juletid hjemme hos os, er julestemningen ikke altid i top. Vi mener nemlig at julestemningen er perfekt når vi har været en tur i Hamburg til deres smukke julemarked. Det er blevet en del af vores faste traditioner hvert år.
Hamburg er en stor by, og derfor er der også mange forskellige ting, det samme kan man sige om julemarkeder. Hver gade har nærmest deres eget lille marked med et tema. Vi går rundt i byen fra morgen til aften ( nogle gange går vi dog tilbage på det hotel vi bor på og tager os en middagslur), vi prøver at nå så mange forskellige markeder så muligt. Byen er simpelthen udsmykket så flot på til jul.
En anden ting vi også nyder godt at når vi er til julemarked, er helt klart maden. De har et hav af forskellige retter som er lavet i deres små boder. Vi har hver især vores egne favorit.
Der er bratwurst, flammelaks, landskinke, flere forskellige slags kål, og en masse forskelligt brød med diverse indhold. Så sørger vi også for at drikke massere af varm kakao og glühwein.